Regler for Bella Skilte Cup 2012

Ansvar

Enhver deltager på eget ansvar og skal overholde færdselsreglerne.

Løbsledelsen:
Svend-Ole Nielsen, Holbæk - svendolenielsen@gmail.com
Karsten Hoffman, Cyclingshop.dk - info@cyclingshop.dk
Mikael Schou, Amager - msc@focus.dk

Sekretariat:
Kaj Flindt, BCM - kaj.flindt@hotmail.com

Website
Troels W. Hansen, BCM - th@warspite.dk

Deltagere

Kun medlemmer af de deltagende klubber kan deltage i Bella Skilte Cup. Se klubberne på listen til venstre.
Licensryttere kan ikke deltage i Bella Skilte Cup. Undtaget herfra er dog ryttere der kun har licens for at køre på Ballerup Super Arena. Ryttere med klippekort må deltage i Bella Skilte Cup og skal deltage i Gruppe 1.
Der kræves ikke motionslicens for deltagelse i Bella Skilte Cup.

Startgebyr
Startgebyret er sat til kr. 350 for alle 6 løb i 2012.

Gruppeinddeling:






Supermotionister. Hastighed over 38 km/t. Distance normalt 65 - 75 km.

Topmotionister. Hastighed 36-38 km/t. Distance normalt 65 - 75 km.

Mellem motionister. Hastighed 34-36 km/t. Distance normalt 65 - 75 km.

Motionister. Hastighed 30-34 km/t. Distance normalt 50 - 65 km.

Motionister. Hastighed u/30 km/t. Distance normalt 40-65 km.

I tvivlstilfælde afgør løbsledelsen suverænt, i hvilken klasse deltagerne tilhører.
Så selvom du er klassificeret i en gruppe ved tilmelding, kan du risikere at blive flyttet. Der findes 3 grunde til at det kan ske:

1. En gruppe er overtegnet. Der uddeles maks. 60 startnumre pr. gruppe.
2. Vi mener at en deltager er KLART fejlvurderet.
3. Vi mener at klubberne vurderer for forskelligt i forhold til hinanden.
4. De 3 først placerede ryttere rykkes op i næste gruppe ved ny sæsonstart. Undtagelse herfra skal rytterens klub ansøge løbsledelsen om dispensation.

Det er først og fremmest rytterne selv der afgører hvilken gruppe de tilhører, evt. i samråd med deres klub. Løbsledelsen vil behandle opfordringer om tvangsoprykning ved henvendelse fra de øvrige ryttere i gruppen.

Tvangsflyttes en rytter får han ikke eventuelle optjente points med i den nye gruppe.

Endelig klasse inddeling, afgøres når antallet af klubbernes forhånds tilmeldinger er indkommet, senest fredag den 25. april 2012.


Udstyr

Cykelhjelm er påbudt.
TRI-STYR eller styrforlængere må kun bruges til enkeltstarten. I de andre afdelinger er de forbudt.
Der skal bæres godkendt klubtrøje.
Det udleverede nummer skal sættes bag på trøjen i højre side og nummeret skal være synligt.
Chip skal anskaffes fra Events4u. Læs mere i afsnittet Ejerchip nedenfor.

Overtrædelse af et af disse punkter betyder diskvalifikation.

Løbene

5 afdelinger afvikles som linje løb og 1 afdeling som enkeltstart. Gruppe 1, 2 og 3 kører samme antal omgange. Gruppe 4 og 5 kører en omgang mindre. Gruppe 5 kan i enkelte afdelinger køre to omgange mindre.
Når et felt eller en rytter fanges af en anden gruppe skal han falde 30m tilbage.

Hvis en rytter bliver hentet med en omgang af den øvrige gruppe udgår rytteren. Denne regel er indført for at undgå at der er ryttere der starter en omgang senere.

Afdelingerne og ruterne er på forhånd anmeldt via hjemmesiden, inklusive oplysninger om det antal omgange som skal gennemkøres. Der bliver fejet i sving for rullesten og der vil være tydelig afmærkning ved alle sving - pile eller levende poster med gule veste og flag. I linje løbene vil der være en følge bil foran hvert felt.

Ved snyd og usportslig optræden behandles af løbsledelsen, der udregner en passende straf.

Alle deltagerne skal være klar 1. min før start. Hvis det kan lade sig gøre kontrolleres det ved overkørsel af måtten i starten. Man må derfor ikke befinde sig på ruten medens løbet afvikles. Også her straffes vedkommende af løbsledelsen

Der skal køres med et autoriseret rygnummer og hvis det mangler nægtes start. Der kan for kr. 20 skiftes nummer før start. Hvis et nummer er bortkommet kan der også rekvireres et nummer i sekretariatet kaj.flindt@hotmail.com for kr. 20,-.

Løbene er anmeldt til politiet. Færdselsreglerne skal overholdes.

 

Konkurrencer

Det er den elektroniske hjemtagning (chippen) der er gældende for placeringerne.
En hold konkurrence klubberne imellem med pokal til den klub som vinder sammenlagt.
En individuel i hver klasse med præmier til nummer 1, 2 og 3 i de 5 Grupper.

Pointsystem hold konkurrence:
Der gives points i hver Gruppe for sig.
Første mand fra hver klub tæller i holdkonkurrencen.
Deres indbyrdes placering belønnes med 10,9,8,7,6,5,4,3,2 og 1 points til den samlede holdkonkurrence.
Ved pointlighed gælder følgende:
Flest 1. pladser, flest 2. pladser, flest 3. pladser, flest 4. pladser, osv. i alle løb.
Der skal fuldføres for at det kan give point.
Der køres om en vandrepokal.

Damekonkurrence
Damerne kører med i Gruppe 5 og har deres egen individuelle konkurrrence.

Pointsystem individuel konkurrence:
Der gives points i hver gruppe for sig.
Der gives points til de første 13 ryttere over stregen, hhv. 15,13,11,10,9,8,7,6,5,4,3,2,1 points til den samlede stilling.
De fem bedste resultater tæller med i konkurrencen.
Ved pointlighed mellem flere ryttere gælder følgende:
Flest 1. pladser, flest 2. pladser, flest 3. pladser, flest 4. pladser, flest 5. pladser i tællende løb.
Hvis stadig lighed så er det placeringen i sidste tællende løb hvor alle ryttere med pointlighed deltog.
Der skal fuldføres for at det kan give point.

Lodtrækningspræmierne trækkes i hver afdeling og startlisten, der udskrives af Events4u, på dem der kører over måtten. Der kan kun vindes 1 gang i løbet af alle 6 afdelinger

I afdeling 2 - 6 kører den førende rytter i hver gruppe med en speciel førertrøje sponseret af Bella Skilte Reklame.

Protest:
Protest kan nedlægges skriftligt lige efter løbet eller til løbsledelsen senest klokken 20.00 dagen efter løbet.
Løbsledelsen gennemgår protesten og tager den endelige afgørelse. Denne afgørelse kan ikke appelleres.

Afgørelser:
Spørgsmål som ikke er nævnt i reglerne afgøres suverænt af løbsledelsen.

 

Tilmelding

For at kunne tilmelde dig Bella Skilte Cup skal du være medlem af en af de arrangerende klubber. 
Se listen til venstre.

Tilmeldingen foregår gennem din klub. Du skal henvende dig hos den ansvarlige for tilmeldingen til Bella Skilte Cup. Klubben sørger for samlet tilmelding og betaling til administartionen som er Kaj Flindt,kaj.flindt@hotmail.com    Reg. 5025 kto 1066457  senest mandag den 25 april 2011.  Vær opmærksom på deadline i din klub kan være før den 25. april 2012.

Du tilmelder dig alle løb i 2012. Deltagelse koster kr. 350 for hele løbsserien 2012.  Pengene betales til klubben ved tilmelding. Uden betaling ingen deltagelse.

Der kan efteranmeldes efter 25. april 2012, men kan ikke påregne at deltage i 1. start efter tilmeldingen, fordi der er en del administrativ arbejde.  Ved tilmelding i anden halvår betales der kr. 175,- for de 2 løb.

Klubben afleverer liste over tilmeldte med deres chipnummer, startpenge samt hvilken gruppe de enkelte skal køre i. Gruppeinddelingen afgøres i første omgang af klubben men løbsledelsen forbeholder sig ret til at flytte ryttere jævnfør reglerne.

Når du er tilmeldt Bella Skilte Cup skal du selv orienterede dig via denne hjemmeside om løbsserien. Du har selv ansvar for at være klar 1 minut før start. 


Beløbet indbetales på: Jyske Bank - Reg. 5025 Konto 1066457

Ejerchip

Alle deltagere skal have en chip monteret på deres cykel så rytteren kan regeistreres når målstregen passeres. Chippen skal anbringes så tæt ved vejen som muligt i den dertil leverede holder i hurtigskiftet og vende nedad.

Hold venligst din cykel (med chip) i god afstand til selve målstregen før og efter løbet. Den kan fajlagtigt registreres og det giver mange unødvendige diskussioner om fejltider. Skal man se et opløb ved målstregen så gå derhen uden cykel.

Chippen kan købes hos Event4U for 200 kr. og er en engangsinvestering da den kan benyttes til alle arrangementer fremover, også til de efterfølgende sæsoner.

Se tidligere regelsæt: Regler 2011 - Regler 2010 - Regler 2009
 
 
Amager Cykle Ring Brøndby Cykel Motion Haslev Cykelmotion Holbæk Cykelsport  Ishøj Motion Cykel Club Taastrup TIK-Motionscykling Team Cykling Shop Tølløse Cykelmotion Vallensbæk Cykelmotion